Kapitlet handler om menneskehandlens aktører og deres sociale relationer, med udgangspunkt i etnografisk feltarbejde blandt dem, der menneskehandles, deres familier og bagmænd. Kapitlet belyser, hvordan unge, rumænske kvinder, der er blevet menneskehandlet til prostitution og tvangsarbejde i Italien, forholder sig til deres nære, sociale relationer, særligt deres familiemedlemmer i hjemlandet. Kapitlet udforsker, hvordan disse familierelationer opretholdes og fungerer – og har stor betydning for de unge, rumænske kvinder – via distance og udelukkelse. Ud over en fysisk afstand til familiemedlemmerne skabes der en distance via kontrol og fravær af viden samt en fintfølende generering og manøvrering af hemmeligheder.