Prisopgaver 2017 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Priser og udmærkelser > Prisopgaver > Prisopgaver 2017

  
Prisopgaver for 2017

Udskrevet ved årsfesten den 18. november 2016

Besvarelserne skal være det pågældende fakultet i hænde senest
mandag den 15. januar 2018 kl. 12.00.

Tildeling af medaljer finder sted ved årsfesten fredag den 16. november 2018.

Prisopgaver 2017 fordelt på fakulteter:

Det Humanistiske Fakultet

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

1. Historien i fiktionen – repræsentationen af 2. verdenskrig i en eller flere vestlige nationallitteraturer.

2. Hvad bidrager fremmedsprogsdidaktik med i fremmedsprogsindlæring? Der ønskes en analyse af konkrete sager, hvor didaktisk teori forbedrer pædagogisk praksis og giver bedre og hurtigere læring.

3. Populismer – der ønskes en analyse af 2 eller flere populistiske bevægelser i Europa efter 1989.

Institut for Kunst og Kulturvidenskab

1. Usikkerheder i big data arkiver fra et arkivteoretisk/kulturteoretisk perspektiv, gerne med fokus på analyse af æstetiske værker (kunst, litteratur, film) eller mediefænomener (digitale arkiver, sociale medier eller andre digitale platforme), der forholder sig til dette. Forfatteren vil have mulighed for at deltage i seminarer og workshops i forbindelse med forskningsprojektet Uncertain Archives, www.uncertainarchives.dk.

2. Hvilke udfordringer stiller medialisering og nye teknologier til samtidsteatret vedrørende forholdet mellem dokumentation og performance? Undersøgelsen kan fx rette sig analytisk mod den aktuelle sammenkobling mellem medierede og live formater på forestillingsniveau, eller den kan rette sig mere principielt mod teaterinstitutionernes bevarings- og dokumentationsudfordringer. Endelig kan den tage form af en teoretisk diskussion, fx over forholdet mellem arkiv og performance, som det er blevet aktualiseret i bølgen af remedieringer og re-enactments.

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Center for kønsforskning

Kærlighed i et køns- og affektperspektiv. Hvordan kan nyere teorier om kærlighed bidrage til kønsforskningsmæssige diskussioner? Besvarelsen kan bestå i analyse af selvvalgt materiale såvel som af teoretiske diskussioner.

Roots of Europe

Der ønskes en undersøgelse af et selvvalgt emne inden for området opsplitningen af den indoeuropæiske sprogfamilie. Undersøgelsen kan fokusere på enten den samlede sprogæt, en nærmere defineret dialektgruppe eller en enkelt sproggren.

Dansk sprog/Dansk som andetsprog

Der ønskes en undersøgelse af sproglige problemstillinger der knytter sig til interaktion mellem det danske retsvæsen og borgere med andre modersmål end dansk.

Kommunikationsgruppen

1. Der ønskes empirisk baserede analyser af, hvordan autentisk brug af wearables påvirker menneskelig social interaktion. Herunder ønskes en diskussion af videoetnografisk metode og multimodal analysepraksis

2. Der ønskes empirisk baserede analyser af telemedicin og ict-medieret synkron mundtlig professionel interaktion i behandlingsmiljøer. Besvarelsen bør forholde sig til såvel samtalernes faser som den professionelle rolle og den professionelles interaktionelle strategier.

Det Informationsvidenskabelige Akademi

1. Der ønskes en kritisk analyse af nye muligheder for formidling af skønlitteratur i traditionelle og nye rum. Der kan lægges vægt på fysiske rum, på digitale rum eller på begge dele.

2. Der ønskes en analyse af internetgruppen Anonymous – herunder en undersøgelse af gruppens informationsadfærd og digitale kultur i et teknologi- og videnshistorisk perspektiv.

3. Algoritmer ser i stigende grad ud til at være med til at bestemme og påvirke vores digitale handlinger. Men som brugere og borgere i et digitalt samfund er vi også selv med til at aktivere og dermed vedligeholde algoritmer som aktører. Der ønskes en redegørelse for og analyse af algoritmers indlejring i vores kultur og samfund i kraft af deres positioner som både teknologier og aktører.

4. Der ønskes en belysning af dels væsentlige udfordringer, som forskningens infrastruktur undergår som følge af digitaliseringen, og dels hvordan informationsvidenskabelig forskning kan optimere systemer og digitaliseringsprocesser i forbindelse hermed. Besvarelsen kan tage udgangspunkt i et specifikt domæne (fx fysik, medicin eller historie) eller behandle et generelt problem.

5. Hvordan vil en hensigtsmæssigt bibliometrisk analyse af forskningsproduktion, kvalitet og ”impact” på Humaniora se ud? Besvarelsen kan have form af et empirisk studie samt udredning på baggrund af eksisterende forskning i de metodologiske og teoretiske forudsætninger/udfordringer i udviklingen af humanistisk orienteret bibliometri, herunder de sociale karakteristikker af Humaniora.

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Kommunikation og IT

Der ønskes en analyse af samspillet mellem ansigt-til-ansigt kommunikation og brugen af sociale medier. Besvarelsen kan bestå enten i en empirisk undersøgelse, f.eks. af forskellige aldersgruppers mediebrug og kommunikative praksisser, eller i en teoretisk redegørelse inklusive et litteraturreview.

Filosofi

Liberalisme: offentlig fornuft versus egalitarianisme. Hvordan skal vi forstå den fundamentale ide om lighed som findes i liberalisme baseret på ideen om offentlig fornuft (public reason liberalism), og hvordan forholder den sig til klassisk Rawlsiansk liberalisme, der baserer sig på ideen om liberal egalitarianisme? Hvilke centrale normative hensyn baserer de to skoler sig på?

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Religionssociologi

En religionssociologisk analyse af sammenhængen mellem religiøsitet og social sammenhængskraft belyst ud fra en selvvalgt empiri som fx kan stamme fra immigrationstemaer eller fra nationale temaer.

Minoritetsstudier

1. Der ønskes en samtænkning af teorier om minoritets/majoritetsrelationer og teorier om emotionelle dynamikker i asymmetriske magtrelationer. Gerne belyst ved en eller flere empiriske cases.

2. Der ønskes en analyse og diskussion af hadforbrydelses-begrebets introduktion i Danmark.

Eskimologi

1. Der ønskes en analyse og diskussion af social ulighed i dagens Grønland.

2. Der ønskes en analyse og diskussion af brugen af grønlandske og ’lånte’ metaforer i grønlandsk litteratur.

Religionshistorie

1. En analyse af konstruktionen af religiøs autoritet og argumentation i en specifik historisk eller aktuel kontekst belyst ud fra selvvalgt empiri.

2. En analyse af Friedrich Nietzsches inddragelse og brug af buddhismen samt en undersøgelse af inddragelsens afhængighed af de samtidige religionshistoriske studier af Buddha og buddhisme.

Arabisk, Islam og Islamforskning

Der ønskes en analyse af årsagerne til religionsskiftet fra kristendom til islam i Mellemøsten fra ca. 650 til ca. 1000 baseret på en analyse af samtidige kilder og af den måde, kilderne er blevet benyttet på i den moderne forskning.

Saxo instituttet

Etnologi: Migration

Der ønskes en etnologisk analyse af nye former for fællesskaber (fx nye sociale bevægelser, demokratiopfattelser, solidaritets- og identitetsformer) i lyset af den øgede tilkomst af migranter i Europa. Analysen kan inddrage et kulturhistorisk perspektiv.

Græsk og latin

Havde hedenskabet en chance? Den religiøse situation i Romerriget på kejser Julians tid, som den fremgår af de litterære kilder fra årene 350-400 e.Kr.

Det Juridiske Fakultet

Retsvidenskab A: Det børsretlige forbud mod kursmanipulation
Forbuddet mod kursmanipulation er ofte vanskeligt at afgrænse, og retspraksis kan derfor synes usikker. Der ønskes en juridisk analyse med sigte på at afgrænse begrebet kursmanipulation fra legitime handlinger i udvalgte sammenhænge, f.eks. handel med egne aktier og ved brug af HFT-teknologi (High Frequency Trading). Blandt de spørgsmål, der kan drøftes, er kravet til den subjektive tilregnelse, grænsedragningen mellem kursmanipulation og oplysnings- og flagningspligterne, samt modsætningen mellem forbuddet mod kursmanipulation og hensynet til ytringsfriheden efter dansk og europæisk ret.
Kontaktperson: Professor, dr.jur. Jesper Lau Hansen

Retsvidenskab B: Sagkyndig bevisførelse i den civile retspleje
Den almindelige fremgangsmåde for sagkyndig bevisførelse i danske civile retssager adskiller sig fra fremgangsmåden i en række fremmede retssystemer og andre procesformer (herunder den mere partsautonome voldgiftsproces) og giver anledning til en række teoretiske og praktiske overvejelser. Med inddragelse af retsstillingen i sammenlignelige retssystemer og procesformer ønskes en retlig analyse af den sagkyndige bevisførelse i den civile retspleje. Analysen bør blandt andet forholde sig til bevisførelsens genstand, de procesretlige hensyn, som har betydning ved fastsættelsen af regler om sagkyndig bevisførelse, samt bedømmelsen af det sagkyndige bevis.
Kontaktperson: Lektor, ph.d. Clement Salung Petersen

Retsvidenskab C: Religionsfrihed og samfundsnormer
I de senere år er der kommet øget politisk fokus på, at (visse) religiøse grupper har et menneske- og samfundssyn og en adfærd, som kolliderer med klassiske danske samfundsnormer, herunder om demokrati, friheds- og menneskerettigheder samt ligestilling mellem kønnene. Men i hvilket omfang sætter grundloven og den europæiske menneskerettighedskonventions regler om religionsfrihed grænser for lovgivers adgang til at beskytte og gennemtrumfe (flertals)samfundets normsæt? Problemstillingen kan behandles generelt, eller man kan tage udgangspunkt i et mere afgrænset felt, f.eks. a) adgangen til at begrænse ytringsfriheden for religiøse forkyndere, som søger at undergrave demokratiet, b) forbud mod religiøs beklædning i det offentlige rum, eller c) pligten til at tage særlige religiøse hensyn ved indretning og drift af offentlige institutioner.
Kontaktperson: Professor, cand.jur., ph.d. Jens Elo Rytter

Retsvidenskab D: Præceptivitet
Hensynet til præsumptivt svage aftaleparter fører ofte lovgiveren til at indføre regler om præceptivitet, så aftalevilkår i strid med det præceptive forbud frakendes retsvirkninger. Retsvirkningerne af sådanne regler volder imidlertid ofte tvivl. Kan de altid påberåbes, også af aftaleparter, der må formodes selv at kunne varetage deres interesser, f.eks. via kollektive overenskomster? Kan der ud fra lovgivningen på udvalgte områder opstilles almindelige principper for, hvordan – og herunder med hvilke retsvirkninger – man kan lovregulere med præceptivitet? Kan en aftale falde bort som følge af forudsætningssvigt, hvis dele af den mister gyldighed pga. et præceptivt forbud? Og hvilke retspolitiske principper kan der være grundlag for at opstille for den slags lovgivning? Besvarelsen kan med fordel søge inspiration i, hvordan man i andre lande har besvaret disse spørgsmål.
Kontaktperson: Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Kemisk Institut

Brug af mobile sensorer til forskning og monitering af luftforurening

Luftforurening har signifikante negative helbredseffekter. Der er brug for nøjagtig monitering af eksponering. Real time monitorering med høj rummelig opløsning er essentiel. Der er stor fokus på nye billige mobile sensorer til monitering af luftforurening som også kan inkorporeres i store IT-netværk. Denne prisopgave skal præsentere egne data (hvis muligt) og diskutere begrænsninger i det nuværende arbejde og målet for fremtidigt arbejde inden for emnet.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Statskundskab

Der ønskes en analyse af den mulige betydning af, hvorledes forskelle i vælgernes viden kan påvirke deres ønsker m.h.t. den økonomiske politik.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Opgave 1:

Molekylære mekanismer for udvikling af resistens overfor anti-cancer behandling

Et af de væsentligste problemer ved behandling af patienter med kræft er udvikling af behandlings resistens. Viden om de molekylære mekanismer, der ligger til grund for udvikling af resistens over for kræftlægemidler, er ikke tilstrækkelig, men anses for nødvendig for, at der kan udvikles nye medicinske tiltag til at omgå resistens udvikling. 

Der ønskes en redegørelse af kendte resistens mekanismer over for de hyppigst anvendte typer af kemoterapi samt en beskrivelse af, hvordan man i fremtiden vil kunne anvende sådanne oplysninger til at forbedre behandlingen af kræftpatienter. 

Prisopgaven skal løses ved at inkludere både klinisk og eksperimentel viden; enten som et rent litteraturstudium eller som en beskrivelse af egne undersøgelser set i lyset af den foreliggende litteratur.

Vejleder: Lektor Jan Stenvang (stenvang@sund.ku.dk)

Opgave 2:

Medicinsk forebyggelse af kræft

Hyppigheden af kræftsygdomme har vist en næsten konstant stigning med en fordobling over de seneste 35 år. Denne stigning i kræft tilfælde er forekommet til trods for en massiv indsats inden for den primære forebyggelse. Samtidigt varsler WHO en yderligere 50 % stigning i kræfttilfælde over de næste 12-15 år. Der er derfor behov for at udvikle en ny strategi til forebyggelsesområdet inden for kræftsygdomme. 

Der ønskes en redegørelse over den nuværende viden om medicinsk kræftforebyggelse, herunder en vurdering af hvilket niveau af evidens der foreligger for de enkelte typer af medicinsk kræftforebyggelse. Endvidere ønskes en vurdering af de praktiske og samfundsøkonomiske mulighederne for at introducere medicinsk kræftforebyggelse i et land som Danmark.

Prisopgaven skal løses ved at inkludere både klinisk og eksperimentel viden; enten som et rent litteraturstudium eller som en beskrivelse af egne undersøgelser set i lyset af den foreliggende litteratur.

Vejleder: Professor mso Jose Moreira (jomo@sund.ku.dk)

Opgave 3:

Føtale celler og kræft i æggestokkene

Graviditet og fødsel reducerer risikoen for kræft i æggestokkene, men hvorfor er uklart. I løbet af graviditeten migrerer celler fra fosteret til den gravide kvinde, hvor de kan persistere.

Der ønskes foretaget en epidemiologisk undersøgelse af associationen mellem persisterende føtale celler og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene blandt danske kvinder. Hvorvidt kvinderne har persisterende føtale celler bør vurderes ud fra biologiske prøver, og oplysninger om udvikling af æggestokkræft kan med fordel hentes i de danske registre. Undersøgelsen bør anvende og diskutere alternative statistiske tilgange til at modellere associationen mellem føtale celler og kræft i æggestokkene.

Prisopgaven skal løses ved at inkludere både klinisk og eksperimentel viden; enten som et rent litteraturstudium eller som en beskrivelse af egne undersøgelser og studier set i lyset af den foreliggende litteratur.

Vejleder: Lektor Mads Kamper-Jørgensen (maka@sund.ku.dk )

Opgave 4:

Patienters involvering i medicinske beslutninger

Myndigheder på lægemiddelområdet, forskere, medicinalvirksomheder og patientsammenslutninger synes at være enige i, at patienter skal sætte et større aftryk på de beslutninger, der tages om lægemidler.

Beslutninger om lægemidler er helt forskellige afhængigt af, hvilket regi de tages i, herunder om de tages af en patient vedrørende et udskrevet lægemiddel, af et firma om designet af et klinisk forsøg eller af en myndighed angående en regulatorisk guideline. Patienter forventes at være involverede i beslutninger i hele spektret fra individ til samfund.

Der ønskes etableringen af en hierarkisk struktur, der repræsenterer patientinvolvering i spektret fra individ til samfund, og som inkluderer variable som f.eks. operationel status, erfaringer og barrierer. En succesfuld besvarelse af opgaven vil bidrage til udviklingen af patientinvolvering som akademisk felt ved at adressere behovet for tilgængelig og ligefrem struktur.

Prisopgaven skal løses ved dels inddragelse af den foreliggende litteratur samt gennem aktivt at opsøge information hos relevante parter, eksempelvis patientorganisationer, lægemiddelvirksomheder og myndigheder.

Vejleder: Professor Marie Louise De Bruin (marieke.debruin@sund.ku.dk)

Opgave 5:

Er systemisk tænkning en berigelse af folkesundhedsarbejdet inden for tandplejen? 

Sundhedspædagogik og sundhedsfremmearbejde kan tage udgangspunkt i en lang række forskellige begreber og tilgange.

Der ønskes med baggrund i de seneste 10 års litteratur en redegørelse for, i hvilken udstrækning og hvordan systemisk tænkning kan tænkes at bidrage til, at berige og forbedre arbejdet med sundhedspædagogik og sundhedsfremme inden for tandplejen. Denne analyse ønskes suppleret med en beskrivelse af egne erfaringer med denne tilgang i et konkret arbejde med at forbedre tandsundheden blandt en selvvalgt målgruppe.

Prisopgaven skal løses ved at inkludere både klinisk og eksperimentel viden; enten som et rent litteraturstudium eller som en beskrivelse af egne undersøgelser og studier set i lyset af den foreliggende litteratur

Vejleder: Ledende tandlæge og Studieleder Susanne Lempert (susanne.lempert@sund.ku.dk)

Opgave 6:

Anvendelse af fluoridtandpasta i den daglige hjemmetandpleje

Hovedparten af den voksne danske befolkning børster dagligt tænder med fluoridtandpasta.

Der ønskes en gennemgang af den tilgængelige viden, fra de seneste 5-10 år, om danskenes hjemmetandplejevaner. Endvidere ønskes en gennemgang af evidensens for den mest effektive brug af fluoridtandpasta i forbindelse med borgernes tandbørstning.

Prisopgaven skal løses ved at inkludere både klinisk og eksperimentel viden; enten som et rent litteraturstudium eller som en beskrivelse af egne undersøgelser og studier set i lyset af den foreliggende litteratur.

Vejleder: Lektor Kim Ekstrand (kek@sund.ku.dk)

Til toppen

Det Teologiske Fakultet

Afdeling for Bibelsk Eksegese
Social udelukkelse og inklusion i ritualrelaterede tekster i Bibelen, Koranen og/eller beslægtet litteratur.
Vejledere: Professor mso Gitte Buch-Hansen, professor mso Thomas Hoffmann eller professor mso Anne Katrine Gudme

Afdeling for Kirkehistorie
Antropologien i en eller flere oldkirkelige salmekommentarer.
Vejleder: Professor mso Mette Birkedal Bruun.

Afdeling for Systematisk Teologi
Samvittighed og selvforståelse hos Søren Kierkegaard og Hannah Arendt.
Vejleder: Professor mso Claudia Welz

Til toppen