Prisopgaver 2016 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskning > Priser og udmærkelser > Prisopgaver > Prisopgaver 2016

  
Prisopgaver for 2016

Udskrevet ved årsfesten den 20. november 2015

Besvarelserne skal være det pågældende fakultet i hænde senest
mandag den 16. januar 2017 kl. 12.00.

Tildeling af medaljer finder sted ved årsfesten i november 2017.

Prisopgaver 2016 fordelt på fakulteter:

Det Humanistiske Fakultet

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

1) Fascinationen af det onde i moderne amerikanske TV-serier.

2) Religion og politik i den europæiske union: sameksistens eller konfrontation.

3) Frankrig: Den verdslige republiks dilemmaer.

4) Fra onde til ofre: Er Tyskland ved at gentænke sin nationale historie?

5) Hvad vil det sige at måle sprogfærdighed, og hvordan kan man gøre det?

6) Hvad er der galt med undervisningen i sprogfærdighed i tysk i Danmark? En fremmedsprogsdidaktisk analyse af status quo og et realistisk reformkoncept.

7) Der ønskes en diskussion af hvad oversættelse kan tilføre en national litteratur, eksemplificeret gennem en analyse af en specifik oversættelse til dansk af en litterær tekst forfattet på engelsk (britisk/amerikansk), fransk, spansk, italiensk, portugisisk eller tysk, gerne perspektiveret med inddragelse af et par andre oversættelser.

Institut for Kunst og Kulturvidenskab

Der ønskes en specialeafhandling om den kulturelle forestilling om sammenbruddet, set i et kulturhistorisk og/eller kulturanalytisk perspektiv. Afhandlingen kan beskæftige sig med forestillingen om sammenbrud i mange forskellige medier (fx litteratur, musik, teater, billedkunst, arkitektur, politisk debat), og den kan fokusere på sammenbruddet som primært psykologisk fænomen (traume og hysteri), som primært politisk fænomen (revolution) og/eller som primært socialt fænomen (katastrofe). Den specialestuderende kan (afhængig af afhandlingens problemstilling) ansøge om under specialeskrivningen at deltage i de løbende seminarer og workshops på det tværvidenskabelige forskningsprojekt "Changing Disasters" (http://changingdisasters.ku.dk).

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Prisopgaver fra forskergruppen Tekstvidenskab:
1) Der ønskes en genetisk analyse af skriveprocessen i Per Højholts Praksis, 9: Det gentagnes musik (1989). Manuskripterne til digtene i samlingen foreligger som digitale faksimiler på KB’s hjemmeside, jf. "Per Højholts udkast til digte - en introduktion” http://www.kb.dk/da/nb/tema/litteratur/hoejholt/index.html

2) Der ønskes en redegørelse for internettets betydning for den nyeste danske og/eller nordiske litteratur. Besvarelsen kan fx inddrage medieteknologiske, medieæstetiske eller sociologiske perspektiver på den litterære offentligheds aktuelle forandringer.

Prisopgave fra Roots of Europe
Der ønskes en sproghistorisk undersøgelse af en afgrænset del af ordforrådet inden for et eller flere indoeuropæiske sprog.

Prisopgaver fra Sprogforandringscentret
1) Der ønskes en empirisk baseret undersøgelse af ledstillingsvariation i sprogbrugen blandt danske unge i urbane, multietniske miljøer. De undersøgte fænomener kan fx være V3-ledstilling (”manglende inversion”) i helsætninger eller deklarativ ledstilling i ledsætninger.

2) Der ønskes en empirisk baseret undersøgelse af sådans funktioner i moderne dansk tale- og/eller skriftsprog. Alle sådans funktioner kan inddrages, eller enkelte udvælges og undersøges i dybden.

3) Der ønskes en empirisk undersøgelse af de sociale betydningspotentialer af varianter af /s/ og /t/ i moderne københavnsk. Undersøgelsen kan baseres på sprogholdningsundersøgelser eller interaktionsanalyser eller en kombination.

4) Der ønskes en undersøgelse af forskellen i forståeligheden mellem distinkte og reducerede former af ord i en eller flere varieteter

Prisopgave fra Center for kønsforskning
Hvordan kan nytænkninger af den intersektionelle metode inkorporeres i analyser af forskellighed? Besvarelsen kan indeholde en skitsering af nyere diskussioner i det intersektionelle felt såvel som egne eksempler på intersektionelle analyser.

Det Informationsvidenskabelige Akademi

1) Der ønskes en analyse af begrebet korpus i relation til dynamiske (hypertekstuelle og interaktive) digitale materialer.

2) Der ønskes en analyse af, hvorledes indsamling, analyse og brug af data via digitale medier former services og brugernes interaktioner med disse digitale medier

3) Der ønskes en analyse af forskelle og ligheder mellem læsning af tekst på en skærm og læsning af tekst på papir på baggrund af den eksisterende forskning, herunder med fokus på hvilke faktorer der spiller ind på disse to typer læsning.

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Film- og medievidenskab
Der ønskes en analyse af brugen af ‘big data’ til undersøgelser af digitale medier og kommunikation. Besvarelsen kan have form af en teoretisk udredning, en empirisk undersøgelse eller en redegørelse for etiske og politiske aspekter af brugen af ‘big data’.

Teoretisk filosofi
Der ønskes en redegørelse for et eller flere erkendelsesteoretiske problemer som rejses af uenighed. Hvordan er det rationelt påkrævet at reagere i situationer, hvor vi er uenige med andre? Foreslået vejleder: Klemens Kappel

Politisk filosofi
Der ønskes en redegørelse for, hvad centrale principper om frihed og lighed indebærer for retten til transnational migration og/eller staters ret til at begrænse immigration.
Foreslået vejleder: Nils Holtug

Filosofihistorie
Der ønskes en redegørelse for og tolkning af den tyske venstrehegelianismes udvikling fra ca. 1830 til ca. 1880. Besvarelsen skal inddrage mindst tre af de førende venstrehegelianere og tage hensyn til den vigtigste forskningslitteratur inden for området.
Foreslået vejleder: Poul Lübke

Videnskabspolitik
”Fra fortolkning til forandring: Humanioras samfundsmæssige roller og ansigter” Svaret skal indeholde en konkret analyse af eksempler på den måde humanistisk grundforskning har ført til nye samfundsmæssige gennembrud – Hvad har eksempelvis forskningen inden for sprogudvikling og pædagogik betydet for udformningen af moderne skoler og institutioner? Hvad har forskningen inden for etik og retsfilosofi betydet for debatten og lovgivning om ansvarspådragelse, kriminel lavalder, osv. Hvilke typer af humanistisk viden bruges i erhvervsliv, kulturinstitutioner og offentlige myndigheder? Og hvilke muligheder og barrierer er der for at skabe en tættere relation mellem producenter og aftagere af humanistisk forskning i Danmark ? Opgaven skal inddrage konkrete eksempler på forskning, der har ført til nybrud og landvindinger med betydning for det omgivende samfund. Det er en fordel, hvis eksemplerne er hentet fra den danske forskningsverden.
Foreslået vejleder: David Budtz Petersen

Retorik
Humor som retorisk virkemiddel. Der ønskes en undersøgelse hvordan humor bruges strategisk i forbindelse med offentlig meningsdannelse, fx en dansk politisk kontekst. Foreslået vejleder: Kristine Marie Berg

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Religionssociologi
Der ønskes en religionssociologisk analyse af religion og regionalisering f.eks. i Øresundsregionen med udgangspunkt i eget indsamlet materiale.

Eskimologi og Arktiske Studier
Der ønskes en analyse og diskussion af Thulebasens historiske rolle og position i forhold til relationen mellem Grønland, Danmark og USA. Besvarelsen skal inkludere spørgsmålet om serviceringen af basen før og nu.

Japanstudier
En analyse af dansk reaktion på japansk kulturprodukt eller -fænomen, der har gjort sig gældende i den nye, globaliserede verden.

Saxo instituttet

Etnologi
Hvad er de kulturhistoriske museers samfundsmæssige rolle i dag? Historisk set har museerne tjent som vigtige elementer i borgernes dannelse. Med de sidste 5-10 års museumspolitiske agenda i Danmark, med bl.a. brugerinddragelse og digitalisering som omdrejningspunkt, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om formålet stadig er det samme. Problemstillingen må gerne belyses med konkrete eksempler fra et antal større og mindre kulturhistoriske museer.

Forhistorisk Arkæologi
1) Teknologi og læringsprocesser i fortiden

2) Vådområdernes arkæologi

Det Juridiske Fakultet

Retsvidenskab A: Den materielle ytringsfrihed på digitale medier
Den retlige regulering af ytringsfriheden er et centralt emne i den demokratiske retsstat. Men med fremkomsten af nye medier og kommunikationsformer er der opstået nye retlige forestillinger om, hvordan man må ytre sig, ligesom grænsen mellem private og offentlige ytringer er blevet udfordret. Der ønskes en analyse af grænserne for den materielle ytringsfrihed i moderne medier inden for udvalgte retsområder, f.eks. strafferet, forfatningsret, persondataret, medieret og markedsføringsret.
Kontaktpersoner: Lektor Trine Baumbach og professor Michael Gøtze

Retsvidenskab B: Anvendelse af oplysninger fra biobanker i strafferetsplejen
Forbedrede teknikker til at analysere genetisk materiale skaber nye retlige og etiske problemstillinger. Biobanker oprettet til medicinske formål kan f.eks. anvendes til at identificere mulige gerningspersoner og til på anden måde at understøtte en strafferetlig efterforskning. Der ønskes en redegørelse for de retlige og retspolitiske konsekvenser af at benytte sådanne teknologier. I besvarelsen kan der indgå studier af flere landes regler på området.
Kontaktperson: Professor Jørn Vestergaard

Retsvidenskab C: International domspraksis i lovforarbejder
Med udgangspunkt i den danske stats pligt til at overholde international ret ønskes en redegørelse for, hvordan denne forpligtelse sikres, når love og bekendtgørelser forberedes. Besvarelsen skal fokusere på at kortlægge omfanget og betydningen af international domspraksis som en kilde til at forstå Danmarks internationale forpligtelser. Besvarelsen kan afgrænses til udvalgte lovgivningsperioder eller retsområder.
Kontaktperson: Professor Henrik Palmer Olsen

Retsvidenskab D: Formueretlige konsekvenser af offentligretlig god skik-regulering
På retsområder, hvor offentlige myndigheder fører tilsyn med den private aftaledannelse, ledsages specifikke tilsynsregler ofte med retlige standarder om ”god skik”. Der ønskes en retlig analyse af, hvordan sådanne regler kan påvirke den formueretlige retsstilling, f.eks. vedrørende erstatningsansvar, aftalefortolkning og misligholdelse. Besvarelsen kan afgrænses til særlige god skik-områder, f.eks. i den finansielle tilsynslovgivning eller i markedsføringsloven.
Kontaktperson: Professor Mads Bryde Andersen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Datalogisk Institut

Abstraction framework for complex visualizations
Visualization is an intuitive and widely deployed technique to grasp the information in a dataset. However, this technique can break down when applied to modern datasets with terabytes of data, such as sensor data from high-precision machines used in farming and manufacturing or web-click data from websites used by millions of users. To deal with data amounts that exceed the available pixels for a visualization, data abstraction is typically employed. Data abstraction reduces a dataset by operations such as sampling, selection, or aggregation, while maintaining representativeness, relevance, and completeness for a given visualization goal. A data abstraction framework is desired that can scale to large modern datasets and at the same time provide powerful primitives for complex visualizations.

Institut for Idræt og Ernæring

Browning of subcutaneous white adipose tissue
Human adipose tissue is composed of both energy storing white adipocytes and heat producing brown adipocytes. Additionally, accumulating evidence indicates that adult humans, like rodents, possess other thermogenic adipocytes. These so-called beige adipocytes emerge in the subcutaneous white adipose tissue upon external stimuli such as cold exposure. This process is termed ‘adipose browning’. Like classical brown adipocytes, beige adipocytes mediate ATP-uncoupled combustion of fatty acids, and thus, recruitment of beige adipocytes represents a therapeutic strategy to combat obesity.

This prize paper should explore the anti-obesity potential of subcutaneous white adipose tissue browning. A description of both external and internal browning stimuli and a discussion of the underlying cellular pathways and molecular mechanisms is wanted. Cold exposure, bioactive food components, exercise and microRNAs should be included as a minimum.

Kemisk Institut

Diskussion af UV induceret dannelse af nucleobase-anioner og deres rolle in DNA nedbrydning
UV stråling kan beskadige DNA på flere mulige måder. Disse inkluderer såvel direkte absorption af UV lys som mere indirekte ruter. Størstedelen af DNA skade forårsaget af UV stråling har længe været tilskrevet reaktive hydroxyl radikaler, som dannes ved reaktion mellem vand og UV fotoner, mens nukleobasernes direkte UV lysabsorptioner et langt mindre udtalt problem, pga. nukleo-basernes medfødte fotostabilitet. En ny indirekte mekanisme har fået betydelig opmærksomhed, og er muligvis ligeså vigtig som hydroxyl radikalernes reaktion med DNA. Når UV lys passerer gennem organisk materiale dannes partikler såsom ioner, frie radikaler og frie elektroner. Elektroner med lav kinetisk energi (lavere end ioniseringsenergien) har hidtil været antaget at være harmløse. For nylig blev det vist at selv elektroner med ≈0eV kinetisk energi kan forårsage skade og endda i nogle tilfælde kløve DNA strenge. Der er dog stadig stor uklarhed omkring mekanismen for denne overraskende DNA beskadigelse.

Prisbesvarelsen skal inkludere hvordan nukleobaserne kan indfange lav-energi elektroner hvordan de resulterende nukleobase-anioner potentielt kan være impliceret i DNA skade. Fokus skal være såvel på eksperimentelle som teoretiske aspekter af problemstillingen. I diskussionen bør også den direkte mekanisme, hvor nukleobaserne selv reagerer med UV lys, inddrages.

Discussing the UV dependent formation of nucleobase anions and their role in DNA damage
UV light can cause DNA damage through several mechanisms including both direct and indirect pathways. The majority of radiation-induced DNA damage has long been attributed to reactive hydroxyl radicals formed upon interaction between water and UV photons, while a direct damage mechanism in which DNA moieties themselves react with UV light is a minor pathway due to the well-described photostability of nucleobases. Recently, a new indirect mechanism for DNA damage has received significant attention, and may be equally harmful as the hydroxyl radical mechanism. When UV photons travel through matter, particles such as ions, free radicals and free electrons are formed. Low-energy electrons (with kinetic energy below the ionization threshold) have been assumed relatively harmless, but recent observations show that even near-zero kinetic energy electrons can cause DNA damage. The mechanism of this surprising DNA damage caused by low-energy electrons is however still not well-understood.

The prize paper should involve a description of how the nucleobases are potential trapping sites for low-energy electrons, and the potential implication of nucleobase anions in DNA damage should be discussed. Experimental as well as theoretical aspects of the problem should be considered and discussed. In the account, the direct mechanism in which the nucleobases absorb UV light directly should be considered as well.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Statskundskab

1) Der ønskes en undersøgelse af betydningen af social kontekst (f.eks. sociale netværk, organisationer, eller det omgivende samfund mere generelt) for politisk adfærd.

2) Der måles og vejes i stigende grad i den offentlige sektor. Der ønskes en analyse af, hvordan resultatmålinger påvirker offentlige organisationer og/eller medarbejderne.

3) Der ønskes en analyse af mulige sammenhænge mellem vælgernes økonomiske interesser og de politisk-økonomiske reformer, der kan gennemføres.

4) Der ønskes en analyse af den mulige betydning af, hvorledes forskelle i antallet af såkaldte "veto-aktører" i det politiske system kan påvirke indholdet af den økonomiske politik.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Orale sygdommes potentielle indvirkning på kronisk systemisk sygdom
Sygdomme i mundslimhinde, tænder og de omgivende støttevæv (tandkød og knogle) kan forårsage inflammatoriske processer lokalt i mundhulen. Disse er under mistanke for at have systemiske implikationer.

Der ønskes i besvarelsen af prisopgaven en redegørelse for, hvordan intervention, der fører til reduktion af inflammatoriske forandringer i mundhulen kan influere på sygdomsparametre hos patienter med en udvalgt kronisk systemisk sygdom eller problemstilling.

Der må gerne i besvarelsen af prisopgaven indgå et forslag til et undersøgelsesdesign, der kan belyse det valgte problemfelt.

Vejleder: Lektor Siri Beier Jensen (sirib@sund.ku.dk).

“New ways – new hopes” – Solutions to the problem of antimicrobial resistance
Antimicrobial resistance is considered one of the major threats to human health. Not only are resistant bacteria seen with increasing speed. The pipeline for new antibiotics has also more or less dried out. There is therefore a need to look ways to overcome the problem of antimicrobial resistance.

The task will be to provide a critical review of literature, and based on this to describe and evaluate pros and cons of one or more of the following topics: innovative new ways to limit resistance development, including ways that society can direct veterinarians and medical doctors to use antimicrobials in the best way, new ways to treat infections and ways to support antimicrobial treatment in such a way that resistance is reversed, allowing traditional antibiotics to be active once again.

The outcome will be a guide to future success in overcoming the problem of antimicrobial resistance and to ensure future possibilities for treatment of infectious diseases, despite the increasing resistance problem.

Vejleder(e): Professor John Elmerdahl Olsen (jeo@sund.ku.dk) og professor Luca Guardabassi (lg@sund.ku.dk).

Protein og aminosyre behov hos højtydende, diegivende søer
Den moderne højtydende danske so har ændret sig markant i løbet af de sidste 20 år, hvilket sandsynligvis har påvirket soens metabolisme. Avlsarbejdet har resulteret i søer, der er større og mere magre. Samtidig er kuldstørrelsen og den postnatale pattegrisedødelighed steget. Dette udfordrer de nuværende anbefalinger for fodring og ernæring af navnlig diegivende søer. Specielt er der behov for at revurdere de bestående ernæringsmæssige anbefalinger vedrørende proteinindhold og aminosyreprofil i diæterne til denne dyregruppe.

Der ønskes en besvarelse baseret på en kritisk litteraturgennemgang af de nuværende anbefalinger suppleret med eksperimentel udforskning af protein- og aminosyrebehovet hos højtydende, diegivende søer.

Vejleder: Professor Christian Fink Hansen (cfh@sund.dk)

Genterapi til behandling af arvelig nethindedegeneration
Der har i de seneste år været overbevisende fremskridt i behandling (genterapi) af medfødt nethindedegeneration hos mennesker, idet flere kliniske forsøg har vist effekt på synet ved behandling med AAV vektor (adeno- associeret virus) ved medfødt nethindedystrofi forårsaget af RPE65 mutationer. Sygdommen fører ubehandlet til blindhed.

Der ønskes en kritisk gennemgang af litteraturen – evt. suppleret med egne observationer - med fokus på udfordringer og muligheder af genterapi til behandling af nethindesygdomme, herunder sikkerhed, bivirkninger, langtidseffekter, samt – ud fra nethindens fysiologi- rationale for valg af egnet vektor og egnede gener.

Vejleder: Professor Karen Brøndum-Nielsen (karen.broendum-nielsen@regionh.dk)

Exercise-induced shortness of breath
Asthma is characterized by respiratory symptoms such as shortness of breath, wheezing, chest tightness, cough and sputum during both rest and exercise. Exercise-induced asthma (defined as a 10% or more reduction in FEV1 after exercise) is frequently found among asthma patients (90%) and furthermore exercise-induced asthma may be the only indicator of the presence of asthma and airway inflammation.

In the guidelines for treatment of exercise-induced asthma symptoms are not included as a stratification of asthma severity. Hence, anti-inflammatory treatment should not be increased although activity problems exist, whereas guidelines suggest increased treatment with short-acting beta2-agonist.

This leaves us with the question of why the presence of exercise-induced respiratory symptoms, and the frequency of these symptoms, are not part of the severity classification of asthma. Leaving us without no additional recommendation for which treatment should be prescribed in these cases.

The task will be to provide a critical review of the literature that focuses on patients with both regular asthma and exercise-induced symptoms and the recommendations for choice of treatment – and if possible accompany the review with own studies.

Vejleder: Professor Vibeke Backer (nina.vibeke.backer@regionh.dk)

Individualiseret behandling af voksne patienter med maligne gliomer
Malignt gliom er den hyppigste form for primær hjernekræft og blandt de mest dødelige af humane cancere. Trods behandling med kirurgi, stråle- og kemoterapi, er middel-overlevelsen kun 14 måneder for diagnosen glioblastom, og 2 til 5 år for diagnosen anaplastisk gliom. Der er dog stor variation i behandlingseffekten fra patient til patient, og en metode til at forbedre behandlingen for den enkelte patient samt undgå unødig gene som følge af bivirkninger kan derfor være at selektere patienterne til behandlingen på baggrund af definerede kliniske og parakliniske variable. Identifikation af såkaldte prædiktive og prognostiske karakteristika hos patienten eller dennes maligne gliom er derfor yderst relevant, og der har gennem de senere år været intens forskning indenfor området.

Ved kritisk litteraturgennemgang suppleret med resultater fra egne undersøgelser ønskes en redegørelse og diskussion af prædiktive og prognostiske biomarkører med relevans for behandlingen af voksne patienter med debut eller tilbagefald af malignt gliom.

Vejleder: Klinisk lektor Hans Skovgaard Poulsen (hans.skovgaard.poulsen@regionh.dk)

Barn, ung og voksen med diabetes og psykisk sygdom: overgange og faldgruber
Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, som hyppigt ledsages af psykisk sygdom, både hos børn, unge og voksne. Mennesker med flere alvorlige sygdomme på samme tid har nedsat evne til at tage hånd om egen sygdom, og de er derfor i øget risiko for at udvikle alvorlige komplikationer og modtage mindre støtte til egenomsorg end andre. Forløbet i sundhedsvæsenet kan være med til at understøtte eller forværre dette.

Der ønskes en belysning af, hvilken betydning det har for børn, unge og voksne at have type 1 diabetes og en psykisk sygdom på samme tid, samt en beskrivelse af forløbet i sundhedsvæsnet, både på hospitaler, mellem hospitalsafdelinger samt i praksissektor og kommuner. Der ønskes særligt fokus på betydningen af overgange mellem afdelinger og sektorer.

Der ønskes en besvarelse baseret på en kritisk gennemgang af litteraturen på området samt initiering af en prospektiv observationel kohorte undersøgelse, som kan bygge på kvalitative og/eller kvantitative metoder. Baseline-data fra denne undersøgelse kan indgå i prisopgaven.

Vejledere: Professor Lise Tarnow (lise.tarnow@regionh.dk) og klinisk lektor Grete Teilmann (grete.teilmann@regionh.dk)

Døgnrytmer i hjertets rytmeforstyrrelser
Forekomsten af pludselig hjertedød udviser en døgnrytme med hyppigst tilfælde i de tidlige morgentimer. Den ætiologiske årsag hertil er ukendt.

Der ønskes en redegørelse af døgnrytmer i hjertets elektrofysiologi samt en vurdering af årsagen til den døgnrytmeafhængige frekvens af forstyrrelser i hjertets elektriske aktivitet. Inddrag her både hjertets elektrofysiologi samt organismens og organernes døgnrytmefysiologi.

Prisopgaven skal løses ved at inkludere både klinisk og eksperimentel viden; enten som et rent litteraturstudium eller som en beskrivelse af egne undersøgelser set i lyset af den foreliggende litteratur.

Vejleder: Lektor Morten B. Thomsen (mbthom@sund.ku.dk)

Individualiseret terapi - anvendelse af digitaliserede metoder til vurdering af cancermarkører i patologien
Eksakt og objektiv vurdering af ekspressionen af biomarkører og andre vævsparametre er essentiel for moderne sygdomsbehandling, og er specielt for cancersygdomme afgørende for valg af behandling. Udvikling af nye kamera- og softwareteknologier har åbnet muligheden for, at foretage denne vurdering objektivt og automatisk.

Der ønskes en redegørelse for, hvordan digitaliserede billedanalyse kan anvendes i vurderingen af specifikke biomarkører i vævet ved diagnostik af sygdomme i den menneskelige organisme. Gennemgangen skal lægge vægt på metoder, der potentielt vil kunne anvendes ved diagnostik af cancersygdomme, og skal gennemgå disse metoder fra et forskningsmæssigt og fra et diagnostisk perspektiv.

Der ønskes en besvarelse ved kritisk litteraturgennemgang, gerne med inddragelse af egne studier.

Vejleder: Professor Ben Vainer (ben.vainer@regionh.dk)

GABA-transportører som mål for lægemidler
Det centrale GABA-neurotransmitter system er et vigtigt terapeutisk mål for lægemidler til behandling af bl.a. epilepsi, og særlig GABA-transportørerne åbner nye terapeutiske muligheder.

Der ønskes en besvarelse ved farmakologisk karakterisering af disse transportørers subtype indeholdende en udredning af eventuelle forskelle mellem subtyperne i relation til struktur-aktivitetsforhold.

Der ønskes en besvarelse ved kritisk litteraturgennemgang, gerne med inddragelse af egne studier.

Vejleder: Professor Arne Schousboe (arne.schousboe@sund.ku.dk)

Til toppen

Det Teologiske Fakultet

Afdeling for Kirkehistorie
"Kirke" i Martin Luthers forfatterskab 1517-1525.
Vejleder: Professor, dr.theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen

Afdeling for Bibelsk Eksegese
Den jødiske Paulus. Paulusforskningen efter Det Nye Perspektiv.
Vejleder: Professor mso, ph.d. Jesper Tang Nielsen

Afdeling for Systematisk Teologi
Troens passivitet hos Luther i den nyere systematisk-teologiske diskussion.
Vejleder: Lektor, dr.theol. Carsten Pallesen

Til toppen