Forskning > Formidling > Historier > Nano-nærbillede af men...
Nano-nærbillede af menneskeknoglen
Fysiker Tue Hassenkam fra Nano-Science Center er gået tættere på menneskeknoglen end nogen før ham. Faktisk så tæt, at han kan se molekylerne.
Det ligner en meget lille stump sytråd, som det ligger dér på glasset. Men det er en lillebitte flig af en menneskeknogle. Putter man det i et såkaldt Atomic Force-mikroskop, dukker der et mærkeligt, brunligt virvar op på den tilhørende computerskærm: rillede overflader og lange, tynde rør.
- Det billede her viser fem mikrometer af knoglestykket - det svarer til en tyvendedel af et menneskehårs bredde, siger Tue Hassenkam og peger på skærmen. Når man kommer endnu tættere på, kan man se de enkelte molekyler og hvordan, de ligger struktureret og holdes sammen. Det fortæller os noget om, hvordan knoglerne er bygget op.
Nanoforskningen fører til ny viden
Tue Hassenkam er den første, der har lavet et nærbillede af en menneskeknogle:
- Det kom faktisk bag på mig, at det slet ikke var forsøgt før, for det er relativt nemt at få frem, hvis man altså har sådan et mikroskop. Men måske skulle der en nanoforsker til, før ideen opstod, siger Tue Hassenkam.
Han er begejstret for den måde, nanoforskningen fører felter af eksisterende viden inden for biologi, matematik, fysik og kemi sammen - og for mikroskopet, som er en historie i sig selv: Den føler sig frem på genstanden ved, at en lillebitte spids på en vippearm bliver slæbt hen over knoglen. Vippearmens bevægelser registrerer knoglens højdedrag og dale, hvilket så igen fremgår af et billede på computerskærmen.
International begejstring
Tue Hassenkams nærbillede af menneskeknoglen er blevet modtaget med international begejstring i lægeverdenen, fordi det kan give nye muligheder for at forstå, hvad der sker med skelettet, når det rammes af knogleskørhed, osteoporose. Og forskningen i knoglerne fortsætter.
- Jeg synes da personligt, det er fantastisk, hvis vi kan være med til bidrage på det her felt. Måske kommer det ikke til at betyde, at knoglesygdomme kan kureres, men måske kan det føre til bedre behandlingsmetoder, siger Tue Hassenkam.
