Forskning > Formidling > Strategi

Strategi for forsknings- og vidensformidling

Indledning

Universiteter i Danmark har traditionelt haft to hovedopgaver: At forske og at undervise. I de senere år - og ikke mindst efter vedtagelsen af den nye universitetslov i 2003 - er der kommet stadig større fokus på en tredje opgave: At formidle resultaterne af universitetets forskning til grupper uden for universitetet. Denne indsats skal skabe en øget forståelse for betydningen og relevansen af forskningen.

Det kan volde besvær at afgrænse denne opgave. Et forsøg er gjort af Tænketank for Forståelse for Forskning, som videnskabsministeren nedsatte i foråret 2003. Den definerer opgaven som:

"[…]kommunikation af forskning til den brede offentlighed. Det vil sige kommunikation af videnskabelige resultater, arbejdsmåder og holdninger inden for et specialiseret forskningsfelt til personer uden for feltet samt forskernes deltagelse i samfundsdebatten med forskningsbaseret kommunikation".

Strategien for Københavns Universitets formidling af forskning og viden tager udgangspunkt i en tilsvarende afgrænsning. Den beskæftiger sig ikke med forskernes publicering af videnskabelige artikler eller med undervisningen. Disse aktiviteter er dog fortsat de helt centrale formidlingsopgaver for universitetet.

Sigtet med denne strategi er derimod at lægge linjer for, hvordan universitetet så effektivt som muligt kan give omverdenen (forstået som grupper i den bredere offentlighed) indblik i universitetets forskning og i den viden, som universitetet råder over. Til disse grupper hører såvel den alment interesserede borger som politiske beslutningstagere, virksomheder, særlige interessegrupper, potentielle studerende og ansatte, pressen og modtagere, der i kraft af profession eller særlige interesser har et behov for at kende til den aktuelle forskning inden for et fag eller fagområde. Endelig udgør studerende og forskere uden for det aktuelle fagområde også en målgruppe for den brede forskningsformidling.

Formidlingens formål

Formidlingen af universitetets forskning og viden til grupper i offentligheden kan tjene flere formål, herunder at

• Imødekomme en øget efterspørgsel efter viden fra "den nysgerrige borger"
  Der synes i disse år at være en øget interesse for videnskab i befolkningen generelt. Det afspejles blandt andet i, at pressen har styrket formidlingen af forskning, især inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Indsatsen er også vigtig for at gøre universitetet synlig i forhold til potentielle studerende.
  
  
• Kvalificere den demokratiske debat
  Ved at bidrage med kommentarer, faktuelle oplysninger og nye indfaldsvinkler kan Københavns Universitetet medvirke til at kvalificere den offentlige debat, der er en af de vigtigste forudsætninger for et demokratisk samfund.
  
  
• Overføre generel viden om aktuel forskning til miljøer og professionsområder
  Universitetet vil målrettet kunne bidrage til faglig opdatering af udvalgte professioner og interessentgrupper samt fastholde deres tilhørsforhold til universitetet i det omfang, det drejer sig om dets egne kandidater.

Dermed vil denne strategi understøtte universitetets kommunikationsstrategi, som blev vedtaget i 2003, og som peger på mange af de samme formål.

Universitetets aktører i forskningsformidlingen

Udgangspunktet for universitetets forskningsformidling er, at den i det daglige er forankret i - og udføres af - det lokale forskningsmiljø, dvs. på institutniveau. Det er institutlederen, som har ansvaret for, at formidlingsopgaven varetages.

Konkret formidlingsarbejde kan med fordel varetages af kommunikationsmedarbejdere, men en væsentlig del af formidlingsopgaven vil dog fortsat ligge hos forskerne selv.

Langt fra alle institutter og kun en del af fakulteterne råder i dag over egentlige kommunikationsmedarbejdere. Men alle forskere bør have adgang til at søge råd og kommunikationsfaglig vejledning hos "nærmest placerede kommunikationsmedarbejder". Hvis instituttet har ansat en kommunikationsmedarbejder, må forskeren søge assistance der. Har instituttet ikke en sådan, kan fakultetets kommunikationsmedarbejder være den nærmest placerede. Og har hverken instituttet eller fakultetet en kommunikationsmedarbejder, kan den nærmest placerede være at finde i universitetets fælles kommunikationsafdeling, Kommunikation.

Konkrete indsatser

Det er afgørende, at forskningsformidlingen både bliver en del af det daglige arbejde og medtænkes, når der planlægges og budgetteres.

Konkret kan det udmøntes således:

• I forbindelse med alle forskningsaktiviteter gør forskerne sig overvejelser om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - forskningens formål, indhold og resultater skal formidles til de relevante målgrupper.
  
  
• En del af de ressourcer (tid og/eller penge), der lægges i en forskningsindsats, reserveres til forskningsformidling.
  
  
• Universitetet - i praksis PUMA i samarbejde med Kommunikationsafdelingen (se senere) - tilbyder forskerne kurser i pressekontakt og andre aspekter af formidling til grupper i offentligheden.
  
  
• Universitetet gennemfører en modernisering af sine hjemmesider, som sikrer en lettere og mere sammenhængende adgang til information om igangværende og afsluttede forskningsprojekter. Det vil samtidig skabe en lettere adgang til at finde frem til de relevante forskere inden for givne forskningsområder. Dette mål opfyldes gennem de to planlagte projekter "forskningsinformation" og "modernisering af www.ku.dk".
  
  
• Kommunikationsafdelingen overvejer løbende, hvordan universitetet i øvrigt kan tage større, samlede initiativer for at øge kendskabet til forskningen og dens resultater, f.eks. gennem etablering af nye publikationer, medier eller events.
  
  
• Institutter, fakulteter og øvrige enheder udarbejder handlingsplaner for forskningsformidlingen, f.eks. i forbindelse med de udarbejder forskningsplaner. Enhederne sikrer, at forskerne har de nødvendige støttefunktioner til rådighed, når det gælder kontakt til medierne.
  
  
• Universitetet udarbejder en årligt fælles opgørelse over indsatser på formidlingsområdet. Det kan ske på baggrund af det planlagte forskningsinformationssystem CURIS og f.eks. indgå i publikationen Universitetsliv.

Forudsætninger for at målene kan nås

På en række af de områder, hvor denne forskningsformidlingsstrategi peger på konkrete indsatser, vil der være tale om nye initiativer og aktiviteter. På andre områder finder disse aktiviteter i varierende omfang allerede sted. Her lægges til gengæld op til, at dette sker i et øget omfang og mere målrettet, samt at den ydede indsats bliver mere synlig. For at den enkelte og organisationens enheder skal kunne løfte denne opgave, er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt.

Tid

Formidlingsindsatsen skal indpasses som et naturligt led i det videnskabelige personales øvrige arbejdsopgaver. Det er væsentligt, at formidlingsarbejdet knyttes til forskningen som en naturlig del af arbejdet. De øvrige personalegrupper i og omkring forskningsmiljøerne må afse tid til at udfylde deres plads i forskningsformidlingsindsatsen. Dette forudsætter naturligvis, at enhedernes ledelse aktivt skaber de nødvendige rammer. Kun ved en generel prioritering af opgaven i såvel den øverste som de lokale ledelser er det for alvor muligt at gøre forskningsformidling til andet end en sag for ildsjæle.

Støttefunktioner

En styrkelse af forskningsformidlingen er næppe realistisk, medmindre der etableres en logistik og en arbejdsdeling, der sikrer ressourcer og / eller bemanding til uddannelse, daglig understøttelse og koordinering i forbindelse formidlingsindsatsen.

Det er derfor væsentligt, at der er enighed mellem universitetets øverste ledelse og de enkelte enheder om placeringen af ansvaret og de daglige formidlingsopgaver - med heraf følgende mulighed for at sikre bemandingen og afsættelsen af de øvrige nødvendige ressourcer.

Kompetencer

Forskningsformidling er for nogle ansatte en relativ ny disciplin. Der er derfor brug for, at såvel forskere som kommunikationsmedarbejdere løbende tilbydes uddannelse og træning i de forskellige områder, som formidlingen dækker. Det skal ske ved at tilbyde kurser for hhv. forskere og informationsmedarbejdere i regi af KUs interne medarbejderuddannelse (PUMA). Det kan overvejes, om en sådan indsats også bør være mere "udfarende" og f.eks. rettes mere mod hele enheder og måske foregå i de enkelte faglige miljøer.

Træning i formidling indarbejdes som en del af ph.d.-uddannelsesforløbet på alle fagområder.

Incitamenter

I en organisation, hvor navnlig de videnskabelige medarbejdere har en høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, kan det være nødvendigt at tænke i strukturer og incitamenter. Det kan gøre formidlingsindsatsen til en attraktiv aktivitet i konkurrencen med selve forskningen, undervisningen og andre gerninger og hverv, som et forskerliv også rummer.

Som udgangspunkt er formidling og vidensudveksling en del af forskerens arbejde på lige fod med forskning og undervisning. Men forskere kan eventuelt i perioder blive kompenseret for formidlingsopgaver ved at blive fritaget for andre opgaver. Ledelserne kan tillige yde engangsvederlag for en ekstraordinær indsats på formidlingsområdet i overensstemmelse med reglerne om ny løn.

Meritering

I forlængelse af spørgsmålet om konkrete incitamenter følger spørgsmålet om meritering af forskningsformidling. Forskere - og her tænkes ikke mindst på forskere "på vej" (ph.d.er og adjunkter) - må ofte tænke på, at de aktiviteter, som de prioriterer, skal være meriterende i karrieremæssig sammenhæng. Hvis forskningsformidling skal blive en integreret del af forskernes arbejde, er det nødvendigt at overveje, hvorledes formidlingsaktiviteter kan komme til at indgå som meriterende aktivitet i en forskningskarriere.

Ved ansættelse af forskere bør ansættelsesudvalgene opfordres til at medtage forskerens kommunikationskompetencer i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer og profil.

Vedtaget af Formidlings- og Informationsudvalget d. 18. april 2005